Firmatur med Teambuilding af Syneimi hos Vandel Gokart

Ordret ”syneimi” er oldgræsk og betyder: at udrette noget sammen og derfor afspejles virksomhedens navn i det vi beskæftiger os med, nemlig teambuilding, hvor vores indgangsvinkel er, at vi med ”mennesket i fokus”: “bidrager til at øge trivslen & skabe et bedre arbejdsmiljø hos danske virksomheder”
Formålet med teambuilding er at medvirke til at medarbejderne samlet yder deres bedste ved at skabe et fælles fundament – eller referenceramme, der efterfølgende giver anledning til indbyrdes snak om det gennemgåede forløb; og netop dét er et af de vigtigste elementer; nemlig at fællesskabet tilføres gode, sjove & positive oplevelser alle kan tale med på.
Dermed knyttes personalet tættere sammen via styrket holdfølelse, hvilket giver grundlag for, at personalet selv automatisk bidrager til større trivsel & arbejdsglæde fordi der åbnes op for at rose & anerkende hinanden; og et personale, der trives & har arbejdsglæde er det mest effektive personale.

Nedenfor ses 5 opgaver som udføres til team building over ca. 3 timers varighed.

Copy Cat

Holdet sættes ved hjælp af walkie-talkier & LEGO klodser på en sjov & udfordrende kommunikations-opgave, der også kræver tålmodighed. Opdelt i 2 mindre hold skal de enkelte hold samarbejde om at bygge en kopi af en figur. Det ene hold har en byggevejledning og et sæt klodser og skal således via walkie-talkie instruere det andet hold, der kun har et sæt klodser, i at bygge en kopi af figuren.

Spindelvæv

Alle fra holdet skal igennem ét af spindelvævets huller uden at røre og uden at bruge hullerne mere end én gang. De mange udfordrende regler gør det meget svært at udføre denne opgave, hvis ikke holdet spiller godt sammen. Taktik & planlægning spiller en afgørende rolle i løsningen af denne opgave; for hvem kan bære, hvem skal bæres og hvem kan komme igennem selv – der er mange ting at tage højde for.

Blindskydning

Tålmodighed er en dyd – især når du ikke selv kan se, hvad der foregår. Med bind for øjnene xskal du sigte på og ramme skydeskiven – en holdkammerat er dine øjne og guider dig udelukkende med brug af sin stemme – lidt op, lidt ned, til venstre… nej, nu en lille smule til højre… hold den dér… skyd! Hvad er lidt til venstre og hvordan får I jer stillet så vedkommende, der guider bedst kan se?

Paparazzi

Deltagerne bliver udfordret på kreativiteten når de får til opgave at tage en række meget uvante billeder, hvor kun omgivelser & deltagerne selv må indgå. ”En ikke nulevende person”, ”god kemi” & ”noget fra et eventyr” – sådan er 3 af de i alt 35 billederne deltagerne skal tage. Kreativiteten når nye højder, og deltagerne opdager undervejs i denne sjove & lærerige opgave, at de er lagt mere kreative, end de selv havde regnet med.

Skæve tårn

Byg et så højt tårn ud af træklodserne som muligt – lyder simpelt, men er det ikke, især ikke når der kun er 15 minutter til rådighed. For hvilken konstruktion gør tårnet mest stabilt, så det kan bygges så højt som muligt uden at det vælter? Og hvor højt er højt nok til at være højere end de øvrige holds tårn? Samarbejde & taktik er en vigtig del af denne omgave. kan bære, hvem skal bæres og hvem kan komme igennem selv – der er mange ting at tage højde for.

Teorien overført til praksis

Stærkt teamwork er altafgørende i motorsport og på arbejdspladsen. Efter 3 timers teambuilding er i godt klædt på til et Gokart Le Mans med Teamspirit i fokus. Under Le Manset skal udføres pit stop, hvor en pit stop simulator udfordrer teamet med hjulskift og brændstofspåfyldning, som skal gennemføres før gokarten igen kan forlade pitten. Det er meget vigtigt at kunne samarbejde optimalt under pit stoppene, er der ikke styr på hvem som udfører hvilke opgaver, tikker sekunderne hvor karten holder stille i pitten.

Indhold i pakken

– Ca. 3 timers team building ved Syneimi
– Stor ciabatta sandwich (kan erstattes med rundstykker ved evt. morgenarrangement)
– Vand, sodavand, the og kaffe
– Kage
– 1 times Gokart Le Mans med op til 20 karts og 2 kørere pr. kart
– Hjelmhuer
– Pit stop simulator til Le Mans
– Præmiecermoni med guld, sølv og bronze medaljer til podiefinalisterne

Le Manset forlænges i køretid og holdene øges i antal ved over 40 personer

OBS! Det anbefales at booke arrangementet i god til for at sikre plads til bookingen