Nyheder – Læs de seneste nyheder her

DE NYE KARTS ER NU PÅ PLADS HOS VANDEL GOKART

De nye karts er nu på plads hos Vandel Gokart

karts
Vi har nu fået installeret de nye karts hos Vandel Gokart, hvilket giver et meget konkurrencedygtigt setup forud for jeres arrangement.
Du kan læse mere om vores nye karts her her
NYE LØBSTYPER HOS VANDEL GOKART

Nye løbstyper hos Vandel Gokart

Vi har lyttet meget til vores kunder, når de har haft kommentarer til vores løbstyper. Ud af dette og egne erfaringer, tilbyder vi nu en række spændende løbstyper, hvor konkurrencelement og Karting Experince har høj prioritet.

Se vores nye løbstyper her

TEAM BAMBI VOL. 2 LØB MED SEJREN I 1. AFDELING AF TA' EN VEN MED RACING 2013

Team Bambi Vol. 2 løb med sejren i 1. afdeling af Ta’ en ven med Racing 2013

Løbsreferat af Ta’ en ven med Racing 2013 – 1. afdeling.

Vejrguderne kvitterede får årets flotte fremmøde til 1. afdeling af Ta’ en ven med Racing 2013, med lækkert solskinsvejr og optimale køreforhold. Hele 18 kørere havde tilmeldt sig og lukrerede altså på vejrgudernes velvilje. Nye ansigter var i blandt de fremmødte i år, hvilket var dejligt at se. Bo og Kasper Christensen stillede op som Team Koed, og skulle vise sig at gøre en flot figur i debuten. To gange Jesper, henholdsvis Dalsgaard og Sørensen, repræsenteret som Team Jever&Jever Main, var også klar til at tage udfordringen op i det stærke felt. Dennis Baumann og Uffe Rix så også ud til at befinde sig godt som Team Primo, med flotte debutplaceringer. Line Kristensen brød det mandlige monopol og debuterede flot som løbets første pige, på Team Thomas Racing sammen med Mads Holt. Udover debutanter var også mange gengangere i feltet, og med få navneændringer tog den samlede tilmeldingsliste sig således ud: Dennis Baumann og Uffe Rix – Team Primo Frederik Ernst og Mikkel Holt – Team Racerrøv Mads Holt og Line Kristensen – Team Thomas Racing Daniel Søndergaard og Søren Kjul – Team Rød Tyr Racing (mestre i 2012) Poul Frederiksen og Casper Nygaard – Team Skod Bo Christensen og Kasper Christensen – Team Koed Kenneth Pedersen og Rasmus Thomsen – Team Bambi Vol. 2 Jesper Sørensen og Jesper Dalsgaard – Team Jever&Jever Main Dan Sørensen og Lars Toft Nielsen – Team Danlas Racing

Qualify – En ultra kort tidstagning skulle afgøre startplaceringerne til første heat. Blot 5 min. Havde kørerene til at få arbejdstemperatur i dækkene og finde hullet til den afgørende ”flying lap”. Team Rød Tyr Racing stod for den umiddelbare favoritværdighed, og Daniel Søndergaard levede op til denne ved at sætte hurtigste tid i 55.667. Rasmus Thomsen kilede sig imellem de forsvarende mestre, blot 36 hundrededele efter Daniel. Yderligere ca. 40 hundrededele efter satte Søren sig på 3 Pladsen. Top 5 af kvalifikation så således ud:

1 – Daniel Søndergaard 55.667
2 – Rasmus Thomsen 55.703
3 – Søren Kjul 56.046
4 – Frederik Ernst 56.183
5 – Kasper Christensen 56.196

1. Heat – De røde lamper slukkede, og blæste for alvor 1. afdeling af Ta’ en ven med Racing 2013. Starten bød i top 3 ikke på nogle ændringer, og de 3 forreste dannede en trio, som igennem hele heatet bød på en tæt kamp om sejren. Bag denne trio dannede små grupper sig, hvor der udspillede sig flot motorløb og hårde placeringskampe. Gruppen 4-9 havde især en høj underholdningsværdi, da der her virkelig blev kæmpet om resultaterne. I fronten øgede Daniel Søndergaard stille og roligt til de Søren og Rasmus, som havde en hård indbyrdes kamp om andenpladsen. Frederik havde fra start holdt sin 4 fjerdeplads, men på tredje omgang ville Kasper Christensen prøve at holde den placering og overhalede Frederik. Det havde han held med i lang tid, hvorefter presset blev for stort. Kamphanerne på 2 og 3 pladsen byttede placering på femte omgang, hvor det lykkedes Søren at gå inden om Rasmus i midtersektionen. Kenneth Pedersen havde ikke haft held med at finde luft til den flyvende omgang i kvalifikation, det sikrede ham det svære startspor 8, som han kæmpede meget for at avancere fra i 1 heat. Den evigt hurtige Casper Nygaard havde også fået nok sukker på havregrynene til morgen og kæmpede stærkt i gruppen 4-7, hvor han sammen med Kenneth Pedersen kørte parkørsel frem igennem feltet. Frederik ville ikke sådan lige give afkald på sin 4 plads og kæmpede bravt igen mod Kasper Christensen, som havde listet den fra ham. Daniel Søndergaard må have kigget over skulderen og vurderet at der var overskud til at ”spare dæk” og ”skåne motor”? Uanset grunden kom Søren i hvert fald stille og roligt op til sin makker, men med på slæb havde han såmænd Rasmus Thomsen og intet var endnu afgjort. De debuterende kørere gjorde det super godt i midten af feltet, hvor bl.a. Jesper Sørensen og Jesper Dalsgaard gjorde en forrygende figur. Det samme gjorde Dennis Baumann og Uffe Rix. Lars Toft Nielsen viste også at han har deltaget i løbet mange gange, og udviklingen i hans køreteknik skinnede virkelig igennem. Makkeren Dan Sørensen, som tidligere har vist farten så ud til at have en svær dag i det hårde felt. Kenneth Pedersen avancerede forbi Casper Nygaard og Frederik Ernst, og indledte nu angreb på Kasper Christensen på fjerdepladsen. Casper Nygaard indleder på samme tidspunkt angreb på Frederik Ernst. Top 3 er blevet helt tæt samlet og det går oftest ud over køreren i midten, hvilket her også var tilfældet. Thomsen takker Søren for at trække ham med op til Daniel og kvitterer ved at snuppe hans andenplads, nogen ville kalde ham fræk som en slagterhund. Daniel Søndergaard opdagede at hans økonomikørsel var ved at true hans placering, hvorefter han trådte yderligere på gassen og skabte sig hul til de to forfølgere. Frederik Ernst var nok den mand i 1 heat som ikke accepterede at folk tog hans placeringer, så han sendte sin kart forbi Kenneth Pedersen og generobrede 5 pladsen. Et hårdt, hårdt pres igennem flere omgange på Kasper Christensen blev til sidst for tungt og der da der åbnede sig en lille mulighed, gik både Rasmus, Kenneth og Casper forbi. Flot kæmpet igennem mange omgange af Kasper var det dog. Kenneth overhalede til sidst Frederik igen, for at avancere fra start 8 til slut 4. Søren kom på sidste omgang lidt ureglementeret forbi Rasmus i en lidt for hård overhaling, men Søren viste gentlemanship og viste pænt Rasmus forbi igen, til hans fortjente 2 plads. Daniel Søndergaard kørte over stregen i ensom majestæt, til en flot sejr i årets første afdeling.

Top 10 af 1. heat
1 – Daniel Søndegaard
2 – Rasmus Thomsen
3 – Søren Kjul
4 – Kenneth Pedersen
5 – Frederik Ernst
6 – Casper Nygaard
7 – Kasper Christensen
8 – Lars Toft Nielsen
9 – Bo Christensen
10 – Dennis Baumann

2. Heat – DTC-formen som 2 heat køres efter, betød at der var blevet vendt rundt på top 10 fra 1 heat. Derfor var Dennis Baumann på pole foran Bo Christensen og Lars Toft Nielsen. En forrygende start af Kasper Christensen sendte ham op på 2 pladsen, da de røde lamper slukkede. En anden virkelig godt startende var Rasmus Thomsen, som avancerede virkelig flot op igennem feltet på de første omgange efter at være startet som nummer 9. Søren Kjul derimod fik ikke lige så god en start fra det svære startspor 8 og blevet isoleret der i mange omgange, hvor de nærmeste konkurrenter stak af. Daniel Søndergaard måtte starte fra en lige så svær start 10, men havde god fart i karten og var på de rigtige steder til at vinde et par placeringer allerede på første runde. På 3 omgang gik Lars frem og tog føringen i heatet foran flot kæmpende Dennis og Bo. Lars havde virkelig fart i karten og udbyggede straks en solid føring. Frederik Ernst og Søren var blevet isoleret efter en skidt start og kæmpede for at komme frem. Et raceincident i nascarkurven, som siden hen blev debateret med løbsledelsen, gjorde ikke situationen bedre, hvor Frederik blev den store taber. Casper Nygaard ville væk fra de skrappe konkurrenter bagfra og kørte stærkt op igennem feltet. Vinderen fra første heat Daniel, hægtede sig klogt på hurtige Nygaard og vandt på den måde ”nemme” placeringer. Også Kenneth havde god fart og avancerede hurtigt til en 5 plads. Kollisionen i nascarkurven indvolverede mange kørere og rykkede rundt på en del placeringer i feltet. Casper og Daniel havde en hård og til tider lidt ufin kamp om 5 pladsen, hvilket løbsleder Nikolaj Schmidt Jørgensen straffede med en advarsel til dem begge. De to kæmpede så hårdt og skiftede placeringer så mange gange at Kenneth kom op, og igen forbi dem begge to. Rasmus Thomsen havde fortsat den fine start og var nu kommet helt op til nummer 2, fri af de hårde placeringskampe bagfra. Søren er efter den knap så gode start nu dukket op i top syv, og melder sig også ind i topplaceringerne. Rasmus kæmper sig op på 2 pladsen og går på samme runde også forbi Lars i føringen. Lars viser dog her, at han virkelig er ved at være en rutineret kører i dette felt, og tager flot sin placering tilbage ved et kontraangreb. Frederik kæmper flot for at komme tilbage i løbet efter kollisionen han var involveret i tidligere. Rasmus indleder et nyt angreb på den førende Lars, som denne gang må slippe placeringen, i samme omgang kommer Kenneth op og ligger pres på Lars. Presset bærer frugt og Kenneth avancerer til 2 pladsen, nu er Team Bambi Vol. 2 nummer 1 og 2 i løbet. Daniel, Casper og Søren skifter konstant placeringer længere nede i feltet, dette lukrerer fronten på, som nu trækker afgørende fra. Lasse Köln som sidste år deltog i serien på det nu tilsyneladende opløste Team Sprittere, har overtaget sædet fra en træt Line Kristensen og kæmper sig flot op fra en startplads nummer 18 til 9. Team Bambi Vol. 2 er tilsyneladende ikke helt enige om hvad holdkørsel er og starter nu en indbyrdes positionskamp, konkurrenterne kommer tættere på bagfra. Lars kæmper flot for at holde sin fornemme placering i det skrappe felt, ligeledes gør Kasper igen en flot figur i 2 heat. Daniel og Søren kører i par stærkt og nærmer sig de foranliggende, men de kommer kun lige op, da det røde lys tænder og sikrer Team Bambi Vol. 2 1 og 2 pladsen, med Rasmus først og Kenneth som 2’er. Lars fastholder sin 3 plads og Kasper sin 4, flot!

Top 10 af 2. heat
1 – Rasmus Thomsen
2 – Kenneth Pedersen
3 – Lars Toft Nielsen
4 – Kasper Christensen
5 – Daniel Søndergaard
6 – Søren Kjul
7 – Casper Nygaard
8 – Dennis Baumann
9 – Lasse Köln
10 – Uffe Rix

Samlet holdplacering ved sammenlægning af kørernes placeringer

1 – Team Bambi Vol. 2 95 point
2 – Team Rød Tyr Racing 89 point
3 – Team Koed 73 point
4 – Team Danlas 68 point
5 – Team Primo 64 point
6 – Team Skod 58 point
7 – Team Racerrøv 56 point
8 – Team Thomas Racing 52 point
9 – Team Jever&Jever Main 39 point

Der blev efter løbet debateret til frem og tilbage I pitten, hvor det blev slået fast, at der ligges op til at folk kører fair mod hinanden. Løbets resultat skal findes ved at der bliver kørt med respekt for hinanden. Det er ikke muligt for løbsledelsen at se alt hvad der foregår på banen, og løbet skal heller ikke afgøres på dommerkendelser. Dette er et absolut must for at serien fortsat skulle afvikles.

Vandel Gokart siger mange tak for fremmødet og et flot race i 1. afdeling. Vi glæder os meget til at byde på mere race søndag d. 30/6 kl. 12.00 – til 2. afdeling af Ta’ en ven med Racing 2013. Resultat af ’Order of friends’ kan ses på www.vandelgokart.dk

Thomas Jørgensen @Vandel Gokart

TEAM SPRITTERE LØB MED SEJREN

Team Sprittere løb med sejren

24 karts til start under stjerneklar aftenhimmel til ”Ta’ en ven med gokart” 7. afdeling.

De 20 projektører lyste banen op, da der lørdag d. 22-09 blev afholdt 7. afdeling af ”Ta’ en ven med gokart”. 24 kampklare kørere var klar til at dyste om sejren, og sikke en dyst. Tidtagningen afgjorde hvorledes startplaceringen til de første heat skulle fordeles. Her var banerekordindehaver Søren Kjul hurtigste mand og satte sig på pole position. Også Mads Dormann Frandsen og Kenneth Pedersen fandt hurtigt speed i den kun 5 minutter lange tidtagning, og satte sig på de to efterfølgende startplaceringer. Mads tog starten da det røde lys slukkede, imens Søren og Kenneth kæmpede om placering i de første sving. Søren overtog dog hurtigt førstepladsen igen, og blev på denne indtil de røde lamper tændte igen. Mads og Kenneth havde en intens kamp om anden og tredjepladsen, men sluttede i samme rækkefølge, som de havde kvalificeret sig i tidtagningen. Bag de tre førende kæmpede resten af feltet nogle forrygende dueller om placeringerne, bl.a. Max Brink, Casper Nygård, Lasse Kölln og Jeppe Andersen lod det længe stå helt åbent omkring fordelingen af placeringerne i 1. heat. Team Zoom, repræsenteret af Alex Bennfeldt og Søren Nielsen, og Team Danlas (omdøbt fra Danlas), repræsenteret af Dan Sørensen og Lars Toft Nielsen, viste også rigtig flot kørsel i midten af feltet. De trofaste deltagere fra disse teams, viste at der efterhånden er ved at være en rigtig fornuftig løbserfaring til netop dette race. Martin Johannesen var bl.a. debutant i feltet og kørte med Jimmy Christensen for Team Peugeot, han sluttede på en hæderlig 16. plads i det store felt. I 2. heat var top 10 blev vendt om fra deres placering i 1. heat, i ren DTC-style, hvilket for alvor også gav nogle rigtig spændende dueller. Lars Toft Nielsen startede i pole position, men blev desværre påkørt i første sving og måtte se feltet glide forbi, ærgerligt for ham. Lars’ makker Dan Sørensen tog over i front, og det gjorde han faktisk rigtig godt. Det tog, de på uret lidt hurtigere kørere, temmelig lang tid at komme omkring Dan, rigtig flot kørt af ham. Kenneth Pedersen fik en forrygende start på andet heat og fik efter få omgange rigtig godt fat i føringen. Max Brink var ligeledes kommet rigtig godt frem fra start og satte jagten ind på Kenneth. Vinder af 1. heat, Søren Kjul, startede som nummer ti, hvorfra han fik en fornuftig start, dog uden nogle lette overhalinger fra det svære yderspor. Søren åd sig dog frem i feltet, og lå nu efter en stærkt kørende Max Brink. Efter at have byttet plads et par gange lykkedes det Søren at passere Max og sætte jagten ind på den førende. Kenneth have lukreret på fighten bag ham og skabt et godt hul, med få omgange tilbage lignede Kenneth en vinder af 2. heat. Søren kæmpede dog en brav kamp for at nå op, og på sidste omgang lykkedes det ham, til Kenneths store ærgrelse, at snuppe førstepladsen og køre sin anden heatsejr hjem. Flot aften af Søren og ikke mindst Kenneth som også leverede en flot indsats. En rigtig god indsats leverede også Max, Casper, Mads, Jeppe og Lasse på de efterfølgende placeringer, hvor der virkeligt blev kørt flot gokart. 3’er blev Max, 4’er blev Casper, 5’er blev Mads, imens Jeppe og Lasse blev 6 og 7. Efter løbet skulle placeringerne ligges sammen, da det jo bliver kørt som team dyst. Team Sprittere, bestående af Lasse Kölln og Max Brink havde begge holdt sig til gode placeringer langt fremme i feltet og sejrede derfor samlet foran Team TK Racing, med Mads Dormann Frandsen og Jeppe Andersen på andenpladsen, og Team Rebull Racing med Søren Kjul og Daniel Søndergaard på tredjepladsen.

Resultatet af løbet:
1 – Team Sprittere
2 – TK Racing
3 – Redbull Racing
4 – Team Bambi
5 – Team Zoom
6 – Team Danlas
7 – CC Racing
8 – Team Swagers
9 – Team Peugeot
10 – Team Hvam
11 – Team Easy Go
12 – Team Mads og Klaus

TEAM SKANDERBORG LØB MED SEJREN

Team Skanderborg løb med sejren

Racing på højt plan da Team Skanderborg løb med sejren i 3. afdeling af Ta’ en ven med gokart 2012.

Tilslutningen var grundet konfirmationstiden begrænset til 3. afdeling af Ta’ en ven med gokart – order of friends. Men de fremmødte leverede et fremragende race, fra start til slut. Afdeligen blev afviklet som 5 minutters qualifying om pole position, efterfulgt af en 25 minutters finale. Begge kørere fra hvert hold var i karten på samme tid, og en sammenlægning af deres resultater afgjorde det endelige resultat.

Casper Nygaard var tilbage for Team CC Racing og satte sig på pole position til finalen, med en hurtigste omgang i kvalifikationen. Anden- og tredjepladsen i kvalifikationen tog Team Redbulls Søren og Daniel sig af. Netop Team Redbull er det førende i den samlede stilling, og blev derfor tildelt 25 sekunders tidsstraf i finalen, efter det gældende ”balastsystem”, som har åbnet muligheden op for podieplaceringer for alle kørere.

I finalen tog en veloplagt Casper Nygaard starten fra pole position, han så sig aldrig tilbage og kørte en suveræn heatsejr hjem. Bag Casper kæmpede debutanterne fra Team Skanderborg flot med at lære den tekniske bane at kende, og kørte flotte tider ind undervejs i finalen. De havde fremragende dueller med bl.a. Sten og Jens fra Team Mot. Fra de to bagerste startplaceringer, med ovennævnte tidsstraf, tornede de to Team Redbull kørere frem. Det var tydeligt hvorfor netop de to fører i den samlede stilling, der blev virkelig vist racerløb i høj klasse.

Efter halvandet års eksistens måtte banerekorden (54,236) lide et knæk under 3. afdeling. Det var Daniel Søndergaard, Team Redbull, der pludselig klokkede en tid ind på 54,054! – Den skulle dog ikke vise sig at holde halvandet år, men nærmere halvanden omgang. Nu var det Søren Kjul, Team Redbull, til at klokke hurtigste omgang og dermed ny officiel banerekord ind. Der blev gjort store øjne, da ”best time” ud for Søren pludselig viste 53,998!!. Meget tyder på at det nye tændigssystem på hondas nye motorere bare er en anelse bedre end tidligere. Det glæder os, for så er der endnu mere race for vores gæster!

Det var de to køreres samlede point i finalen, som skulle afgøre løbets resultat. Med en 2 og en 5 plads tog Eddie og Jesper fra Team Skanderborg sejren for Team Redbull og med Team Mot på tredjepladsen. Vandel Gokart ønsker stort tillykke med sejren. Resultat af 3 afdeling:

1 – Team Skanderborg 2. plads + 6. plads 25 mesterskabspoint

2 – Team Redbull 4. plads + 5. plads 18 mesterskabspoint

3 – Team Mot 3. plads + 8. plads 15 mesterskabspoint

4 – Team CC Racing 1. plads + 11. plads 12 mesterskabspoint

5 – Team Niclas 7. plads + 9. plads 10 mesterskabspoint

6 – Team Polo 10. plads + 12. plads 8 mesterskabspoint

7 – Team Børkop 13. plads + 14. plads 6 mesterskabspoint

ÅRETS BANE 2011

Årets bane 2011

Igen i år har Gokart-GP valgt at kåre årets bane, ud af de baner som blev kørt på i 2011. Valget var sværre end nogensinde, da vi kørte på mange rigtig gode kvalitetsbaner i 2011. Dog kan vi ikke komme uden om at en enkelt banes niveau er en tand højere end andre.

Årets bane 2011 er: Vandel Gokart.